Modstrøm har fået ny ejer

Modstrøm har fået nye ejere og samtidig fået tilført en kæmpe saltvandsindsprøjtning i form af et tocifret millionbeløb. Ejerskiftet betyder, at alle Modstrøms kunder også i fremtiden kommer til at modtage strøm på fuldstændig de samme betingelser som hidtil.

2011

Modstrøms nye hovedaktionær, Sune Olsen, er ikke i tvivl om, at det er en sund og velfungerende virksomhed, han har investeret et betragteligt beløb i.

"Jeg ser meget store muligheder i Modstrøm Danmark A/S. Selskabet har en række unikke og værdifulde produkter og et forretningskoncept, som jeg ser frem til at kunne videreudvikle sammen med virksomhedens medarbejdere, kunder og partnere," siger han.

Ny formand for bestyrelsen bliver Karsten Kielland, partner og advokat hos Accura Advokatpartnerselskab.

Vi udfordrer fortsat el-markedet
Anders Millgaard, som var initiativtager til at grundlægge Modstrøm og siden har været en af virksomhedens drivende kræfter, tiltrådte i september måned som administrerende direktør.

"Modstrøm har siden starten i 2008 fået tæt på 25.000 kunder og skabt en sund drift. Selskabet har i hele 2011 haft overskud på driften," siger Anders Millgaard og fortsætter:

"Modstrøm har altid været innovativ og har taget rollen som det selskab, der udfordrer det etablerede el-marked".

Han understreger, at rollen som udfordrer er naturlig, og at Modstrøm efter otte år med et liberalt el-marked fortsat er det eneste el-selskab, der er uafhængigt af de gamle monopoler.

"Da vi startede i 2008 var Modstrøms produkter og teknologi det første nye der skete for den almindelige danske el-kunde siden HFI-relæet blev introduceret i 1960'erne," siger han med et glimt i øjet.

"Vi var de første, der lancerede el-produkter med gratis kvotedestruktion, og vi er de eneste der har en teknologi, der muliggør faktisk afregning af alle typer - el-kunder - også familier og mindre virksomheder". Modstrøm benytter den selvsamme teknologi i verdens første og eneste el-produkt med gratis strøm om natten, som Modstrøm lancerede i efteråret 2010.

"Den økonomiske saltvandsindsprøjtning sikrer den fortsatte udvikling af innovative el-produkter og services, som Modstrøm er garant for. Vi glæder os til at lancere et helt nyt banebrydende el-produkt i fjerde kvartal i år", siger Anders Millgaard forventningsfuldt.