Sol, sommer og solceller

Sommeren har indtil nu ikke budt på helt så mange solskinstimer, som de fleste af os kunne ønske. Alligevel er der en del af vores kunder, der går med tanker om at få eget solcelleanlæg.

Sommeren har indtil nu ikke budt på helt så mange solskinstimer, som de fleste af os kunne ønske. Alligevel er der en del af vores kunder, der går med tanker om at få eget solcelleanlæg.

Vi har i den seneste tid fået flere og flere henvendelser fra kunder, der spørger, om de godt kan blive ved med at være hos os, hvis de får et solcelleanlæg. Svaret er, at det kan de selvfølgelig godt. Det er klart, at en kunde i så fald skal bruge mindre strøm fra os. Men det er vi kun glade for. Jo mere klimavenlige løsninger vores kunder vælger, jo gladere er vi.

Faktisk vil vi gerne hjælpe vores kunder med at finde og etablere gode solcelle-løsninger af høj kvalitet til den rigtige pris. Derfor er vi i gang med at etablere et samarbejde med virksomheden BlueSolar A/S - et af Danmarks mest velrenommerede firmaer indenfor solcelleanlæg. Vi har mange kunder, der er meget bevidste om deres strømforbrug, og som leder efter nye, bedre og mere effektive måder at anvende deres strøm. Det er vi utrolig stolte af. For mange af de kunder er det et naturligt skridt også at sørge for, at den strøm, de trods alt bruger, er produceret på en måde, der er godt for klimaet. Her er solcelleanlæg et godt bud.

Det er baggrunden for vores samarbejde med BlueSolar A/S. Vi arbejder hele tiden på at tilbyde løsninger, så det kan betale sig for vores kunder at skåne klimaet. Derfor glæder jeg mig til i efteråret at kunne fortælle mange flere detaljer om det nye samarbejde, og ikke mindst, hvad vores kunder kan få ud af det.

Indtil da vil jeg gerne ønske dig og din familie en rigtig god sommer og benytte lejligheden til at takke dig for at være kunde hos Modstrøm.

Jeg håber, der kommer mange flere rigtige solskinstimer resten af feriesæsonen.

Rigtig god sommer

Med venlig hilsen

Anders Millgaard