Strøm til 0 øre

Blæst, rusk og milde vintertemperaturer gav i januar så billig strøm, at Modstrøm i enkelte nattetimer kunne "sælge" strøm til 0 øre per kilowatt-time til alle kunder - også dem, der ikke allerede har gratis strøm om natten.

"Den milde vinter, masser af nedbør og kraftig blæst er med til at presse spot-priserne ned. Når vi køber strømmen billigt, sælger vi den også billigt videre til vores kunder," siger Modstrøms kundechef Henrik Andersen.

Modstrøm justerede fra nytår sine priser, så selskabet kan fakturere sine kunder helt ned til nul øre per kilowatt-time, når strømmen er billigst

Årsagen til, at det kraftige blæsevejr får el-priserne til at falde er blandt andet, at vindmøllerne producerer ekstra meget strøm.

"Og så kan vi oven i købet glæde os over, at strømmen også er mere klimavenlig," siger Henrik Andersen.

2012