Samme prisloft tredje år i træk

Det er ikke alt, der bliver dyrere. Modstrøm er glade for at kunne fastholde prisloftet på samme niveau som i 2011 og 2012 - nemlig højst 55 øre + moms per kilowatt-time.

2013

"Prisloftet skal først og fremmest give den enkelte kunde en sikkerhed for ikke at blive overrasket i årets løb. El-priserne i Danmark svinger både med den internationale udvikling og bogstavelig talt med vejr og vind. Vores prisloft sikrer, at du som kunde aldrig får en uforudset stor el-regning", siger Modstrøms kundedirektør Henrik Andersen.

Han sammenligner prisloftet med en brandforsikring: Ingen regner med, at huset brænder. Men det er alligevel få, der ønsker at leve uden den tryghed, forsikringen giver.

Gennemsnitspris over en måned

"Der har været perioder, hvor vi har været ganske tæt på at ramme prisloftet, også set over en måned. Derfor er det en helt reel forsikring. Men vores prisstruktur betyder jo i øvrigt, at kundens el-pris følger markedsudviklingen. Modstrøm køber elektriciteten på det frie el-marked, og når priser falder, betaler kunderne tilsvarende mindre". Priserne kan på enkelte dage overstige de 55 ører + moms. Prisloftet bliver udregnet som en gennemsnitspris over en måned.

Derfor kan prisloftet også sammenlignes med de renteloft-lån, som flere realkreditinstitutter har lanceret: Der går renten op og ned, men den kommer aldrig over loftet.

Læs mere om Modstrøms produkter her.