Gode råd til en klimavenlig jul

Julen er traditionelt en højtid med stor belastning for miljøet. Lys, varme og madlavning kører for fuldt blus, mens papir og plastik i tonsvis skifter hænder, pakkes ud og smides væk. Ifølge beregninger fra Danmarks grønne tænketank CONCITO udleder produktionen af danskernes julegaver ca. 1 million ton CO2 eller gennemsnitligt 200 kg CO2 per dansker.

Samtidig bliver der kogt, bagt, stegt og belyst for over 10 millioner kroner mere eller 6 GWh mere - d. 24. december sammenlignet med en almindelig dag i november ifølge en opgørelse fra Dansk Energi.

Julen er selvfølgelig en højtid fuld af traditioner, og med disse gode råd kan du bevare traditionerne og samtidig hjælpe miljøet ved at spare på CO2-udledningen.

  1. Køb færre julegaver, men af bedre kvalitet. Det halve antal julegaver fjerner cirka 30 procent af CO2-udslippet.
  2. Køb oplevelser i stedet for materielle gaver og skær 60 procent af julegavernes CO2-udslip.
  3. Pak dine julegaver ind i avispapir eller andet genbrugspapir.
  4. Køb julepynt "for livet" eller bedre endnu: Lav julepynt selv og genbrug det år efter år.
  5. Køb frisk, dansk rødkål og tilbered det selv.
  6. Køb legetøj i god kvalitet, så det kan gå i arv til andre børn.
  7. Brug naturligt julepynt på dit træ, i stedet for glaskugler og lyskæder. F.eks. appelsiner med nelliker.
  8. Vælg rødgraner til stuen. Sorten har tilpasset sig det danske klima og kræver derfor færre sprøjtemidler for at vokse sig store og julede.
  9. Tænk rester og logistik i julekøkkenet. Spis hvad du vil, men smid ikke mad ud. Hellere lidt, men godt. Sørg for at sætte resten af maden på køl, så resterne kan spises i juledagene.
  10. Køb intelligent ind: Brunede kartofler egner sig ikke som klimavenlige rester dagen derpå.
  11. Forbered juleanden på en bæredygtig grill frem for at stege den i ovnen i timevis.
  12. Lav din egen konfekt af økologiske, danske råvarer.
  13. Brug ovnen rigtigt. Stegen og kartoflerne bliver sprøde uden forvarmning af ovnen.
  14. Sluk for komfuret og ovnen nogle minutter før maden er færdig og udnyt eftervarmen.
  15. Husk at sætte låg på gryden, når du laver mad.
  16. Husk at 10-20 mennesker og masser af stearinlys skaber megen varme. Luk for varmen i hjemmet et par timer, før gæsterne kommer.
  17. Invester i CO2-neutrale lys af bivoks. Billige fyrfadslys er nemlig lavet af paraffin, der er udledt af råolie.
  18. Selv om køkkenet bliver fyldt med mados, så luft ud i højst 5-15 minutter. Husk at lukke for alle radiatorer imens.
  19. Hæng gerne lyskæder udenfor, det er så huggeligt, men husk at slukke dem om dagen.
  20. Fyld alle sæder i bilen op med mennesker, hvis I skal køre tværs over landet for at fejre jul. Eller endnu bedre: Tag toget.

Hvis du står og mangler en god julegave til én af dine kære, anbefaler vi at tage et kig i vores webshop. Her kan du blive inspireret til en klimavenlig julegave i høj kvalitet.