Danskerne går op i deres elregning - men mangler forståelsen

En ny måling fra YouGov har konstateret, at 70 % af danske forbrugere faktisk har nærlæst deres elregning inden for de seneste 3 år. Men hvorfor er det så ikke alle, der er blevet aktive elkunder - og har skiftet energiselskab?

2015

I Modstrøm er du betragtet som aktiv elkunde fordi du har taget stilling og er skiftet væk fra et af de gamle monopolselskaber. Men sammenlignet med f.eks. Norge, hvor privatiseringen har åbnet og gjort markedet billigere, er der stadig for få danskere der har taget dette valg og dermed øget konkurrencen i markedet. Det betyder at mange danskere betaler overpris for at få strøm i stikkontakterne, men ved at skifte elselskab kan en almindelig dansk familie spare helt op til 1.500 kr. om året!

 

Svært at gennemskue

Elmarkedet er nok for svært at forstå for almindelige forbrugere som derfor betaler overpris for, at elmarkedet har været meget længe om at blive reformeret. Lidt over halvdelen af de adspurgte i YouGov-undersøgelsen tilkendegiver at deres elregning er svær at gennemskue og forstå. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også bekendtgjort at elbranchen scorer den allerlaveste score ud af 50 sektorer, når forbrugerne er blevet spurgt til, hvor let det er at sammenligne tilbuddene fra de forskellige selskaber.

 

Forsinket engrosmodel

Den af mange omgange forsinkede engrosmodel for elbranchen skulle imødekomme denne udfordring, men på grund af en række ændringer i modellen, kan udsigterne til et billigere, og mere fair elmarked være lange. Engrosmodellen, som blev vedtaget i 2012, skulle give elhandelsselskaber som Modstrøm en mere central og uafhængig rolle på elmarkedet, men modellen er nu blevet udskudt i snart 2 år. Det forhindrer f.eks. os i Modstrøm fra automatisk at samle din betaling af både afgifter og elforbrug, og derved give dig én regning frem for to - uden at være afhængige af usamarbejdsvillige netselskaber. Engrosmodellen er mere nødvendig end nogensinde for alene i perioden fra 2010 til nu, er elmarkedet allerede blevet signifikant mindre overskueligt for den enkelte forbruger og markedet ikke snart reformeres bliver det kun dyrere og mere besværligt for de danske elforbrugere.

 

Modstrøm tænder håb om gennemsigtighed

I Modstrøm opfordrer vi til at skabe større gennemsigtighed og lige konkurrencevilkår på det danske elmarked, for at vi kan vende den uheldig udvikling. På den måde får de danske elforbrugere de nemmeste, billigste og mest gennemskuelige produkter.