Så er det officielt: Aktive elforbrugere sparer mere!

En ny undersøgelse fra Energitilsynet bekræfter, hvad vi i Modstrøm har sagt i mange år: Fri konkurrence på elmarkedet er sundt, og der er penge at spare for aktive forbrugere.

06.09.2016 

Forbrugere på elmarkedet, som aktivt tager stilling og udvælger produkter hos elhandelsselskaberne – det kan være ud fra pris, klimaprofil eller andre parametre – er med til at skabe bedre konkurrence på elmarkedet til gavn for alle forbrugerne. Det viser den landsdækkende prisundersøgelse 2015 af el til private og mindre virksomheder, som Energitilsynet netop har offentliggjort.

Spar op til flere tusind kroner om året

Undersøgelsen viser, at en gennemsnitlig parcelhusfamilie med to voksne og to børn typisk kan spare omkring 500 kr. om året, mens en mindre erhvervsdrivende kan spare godt 4.900 ved at være aktiv på elmarkedet. Mads Lyndrup, kontorchef i Energitilsynet siger om undersøgelsen: ”Der er grund til at opfordre forbrugerne til at være så aktive på elmarkedet som muligt. Uanset hvilken strøm, forbrugerne foretrækker, så er det væsentlige, at jo flere forbrugere, der er aktive, jo bedre konkurrence og innovation får vi. ”

Første uafhængige elselskab

Som Danmarks første uafhængige elselskab har Modstrøm som en af de første været med til at fremme konkurrencen på elmarkedet og bidrage til de mange forskellige produkter, som alle elhandelsselskaber i dag tilbyder både private og erhvervskunder.

For hos Modstrøm går vi ind for fri konkurrence på elmarkedet, og derfor er vi medlem af brancheforeningen De Frie Energiselskaber, som blandt andet arbejder aktivt for at gøre det let og overskueligt for alle forbrugere at skifte produkt og leverandør.

Tag aktivt stilling 

Vil du høre mere om hvordan Modstrøm kan hjælpe dig med at reducere dit energiforbrug, så du sparer på din elregning samtidig med at du skåner miljøet? Ja tak, jeg vil gerne kontaktes med et godt tilbud. Hos os indgår vi alle kundeaftaler på skrift.