Status 16. maj 2025
Til dig med elvarme og reduceret elafgift.
Hvis du opvarmer din bolig med el, og du derigennem betaler reduceret elafgift for forbrug over 4000 kWh, vil du blive opkrævet elafgift på en ny måde, allerede fra denne måned.
Hidtil har Energinet fordelt den reducerede afgift jævnt hen over året, men Skattestyrelsen har afgjort, at det ikke var i overensstemmelse med intentionerne i elafgiftsloven. Derfor ændrer Energinet nu praksis, så elforbrugere skal betale fuld elafgift af de første forbrugte 4.000 kWh, og herefter reduceret elafgift af resten af elforbruget i kalenderåret.
Det betyder for dig, at du typisk vil opleve en større elregning først på året, mens regningerne bliver mindre i den sidste del af året. I manges tilfælde vil ændringen betyde, at der betales fuld elafgift af hele forbruget på denne måneds regning (forbrug april).
I forbindelse med den nye metode for beregning af reduceret elafgift, vil Modstrøm Danmark A/S korrigere elafgift-opkrævning tilbage til d. 01-01-2023, såfremt du har været kunde i perioden. Vi ved endnu ikke hvornår data fra Energinet er klar til at lave korrigeringen.
Du kan læse mere omkring ændringen her