En luft-til-vand varmepumpe giver din virksomhed store besparelser på varmeregningen og begrænser CO2-udslippet, f.eks. som alternativt til et gammeldags olie- eller gasfyr.
En luft-til-vand varmepumpe består af to hovedkomponenter: en udedel og en indedel. Udedelen placeres typisk udenfor bygningen og fungerer som et energieffektivt varmeoptag. Den udvinder energi fra den omgivende udeluft, selv ved lave temperaturer, og omdanner den til varme via er kølemiddel.
Denne varme føres derefter ind til indedelen, som ofte placeres i et teknikrum eller bryggers. Her sidder varmepumpens varmeveksler og varmtvandsbeholder, som opvarmer både brugsvand og vandet, der sendes ud i virksomhedens gulvvarmesystem eller radiatorer.
Resultatet er en driftssikker og miljøvenlig varmeløsning, der både leverer komfortvarme og varmt brugsvand, med markant lavere energiforbrug sammenlignet med traditionelle olie- og el-baserede varmeløsninger.
Modstrøm hjælper dig med at finde den varmepumpeløsning, der passer til dit energibehov og budget. Du får besøg af vores energivejleder, som gennemgår din bolig. Mens vi er i gang, tjekker vi også din isolering. Når vi har fundet den rigtige løsning, fremsender vi et tilbud med en estimeret tilbagebetalingstid. Vi giver dig samtidig overblik over, hvor mange kWh og hvor meget CO2, du sparer miljøet for.
Modstrøm er totalleverandør. Det vil sige, at du slipper for selv at agere bygherre og koordinere arbejdet mellem forskellige faggrupper. Modstrøm står for al arbejdet i forbindelse med forundersøgelse af bygningen, herunder vurdering af klimaskærm og isolering. Vi står også for levering, montering og årligt lovpligtigt service af luft-til-vand anlægget. Derudover hjælper vi dig af med det pensionerede olie- eller gasfyr på lovpligtig vis. Samtidig vejleder vi dig i, hvordan din virksomhed søger om energisparetilskud, afmelder skorsten og udfylder sløjfningsskemaet til kommunen. Det betyder, at du kan passe dit arbejde i mellemtiden og slippe for bekymringerne forbundet med energirenoveringsprojekter.
Luft-til-vand varmepumpen har et væld af kombinationsmuligheder, der gør din virksomhed endnu mere grøn og uafhængig af energileverandører. F.eks. tilbyder Modstrøm forskellige solcelleløsninger på tag, mark og som carporte. således kan varmepumpen benytte den strøm, I selv producerer. Vi tilbyder også, som nogle af de eneste i Danmark, varmepumper i kombination med varmebatterier, så du undgår en stor buffertank. Du vil derfor kunne regulere dit forbrug således, at du bruger og lagrer den strøm, som solcellerne genererer, i varmebatteriet eller et almindeligt solcellebatteri. Det giver dig størst mulig fleksibilitet og uafhængighed samt fuld kontrol over dit forbrug. Såfremt du producerer mere strøm end din virksomhed anvender, kan du sende den ud i elnettet mod betaling.
Fordele ved en luft til vand varmepumpe
Reduceret varmeudgift ved at skifte fra olie- eller gasfyr
En luft-til-vand varmepumpe bruger markant mindre energi end traditionelle olie- og gasfyr. Det kan betyde en besparelse særligt for virksomheder med store opvarmede arealer eller ældre varmeanlæg. Investeringen tjener sig typisk hurtigt hjem gennem lavere driftsomkostninger.
Ingen påfyldning af brændsel
Varmepumpen er tilsluttet elnettet og kræver ingen manuel påfyldning af olie, træpiller eller gas. Det betyder mindre vedligehold, ingen bestilling af brændsel, og ingen risiko for, at I løber tør midt i opvarmningssæsonen.
Høj driftssikkerhed
Luft-til-vand varmepumper er kendt for deres stabile og automatiske drift. Med korrekt dimensionering og professionel installation får I en løsning, der leverer pålidelig varme og varmt brugsvand hele året rundt, også ved lave udetemperaturer.
Nem betjening
De moderne varmepumper er brugervenlige og intuitive, så drift og regulering klares nemt via display eller app. Det gør det let for både driftspersonale og administratorer at følge med i forbruget og justere efter behov.
Ingen lugtgener i fyrrummet
Da varmepumpen ikke bruger olie eller gas, slipper I for lugtgener. Det skaber et renere og mere vedligeholdelsesfrit arbejdsmiljø og fjerner behovet for skorsten og brændselsopbevaring.
Snak med en rådgiver
Tal med en energivejleder og hør, hvad I kan spare med en luft til vand varmepumpe.