Den Grønne Time - et gratis tilbud til erhvervskunder

Få en Grøn Time med energirådgivning skræddersyet til din virksomhed - helt gratis! Modstrøms energivejledere rykker efter aftale helt ud til vores erhvervskunder og gennemgår mulighederne for et mindre energiforbrug.

29. august 2016

Har du overvejet at investere i en energivenlig hverdag i din virksomhed og få en markant lavere elregning? Så benyt dig af Modstrøms Grønne Time, hvor kvalificerede energivejledere rådgiver om energiforbruget (belysning, el og varme) hos erhvervskunder og mulighederne for at spare på det.

I Modstrøm ser vi på meget mere end din elpris. Vi vejleder om lys- og energioptimering, så din virksomhed får en lavere elregning og en energivenlig hverdag. Vi kalder det energi i øjenhøjde, når vi lytter til dine behov, ønsker og økonomiske muligheder, før vi kommer med forslag til energiforbedringer i din virksomhed. Normalt har vores anbefalede investeringer en tilbagebetalingstid på 2-4 år, og vi kan klare alt fra projektledelse til montage.

Tilfredse erhvervskunder har sparet

Vi laver mange belysningsaftaler hos erhvervskunder, hvor de ofte sparer op til 75 procent af deres hidtidige strømforbrug til lys ved at skifte til LED pærer. ”Jeg sparer nok 30-50 kilowatt om dagen, når det rigtigt kører”, siger Kent Hundtofte Rasmussen fra Bellings Nærkøb på Fyn.  Og på Hundested Kro er de også meget tilfredse med deres belysningsaftale hos Modstrøm

Bliv kontaktet om Den Grønne Time

Start med en uforpligtende snak med en af Modstrøms energivejledere, der er specialiserede i at gennemgå og optimere energiforbruget på virksomheder. Ring (82 100 200) eller skriv til kunderservice@modstroem.dk, hvis du ønsker at blive kontaktet vedrørende Modstrøms Grønne Time. Udfyld denne formular, hvis du ikke allerede er kunde hos os.