Træk stikket i juleferien – og spar på din elregning

Sænk din elregning mens din virksomhed holder julelukket – blot ved at ændre én enkelt dårlig vane.

Alt for mange virksomheder bruger unødvendig meget strøm, når de holder lukket – i mange tilfælde drejer det sig om et overforbrug på helt op til 35-50 %. Og med julens helligdage foran os, er det ensbetydende med en lang række lukkedage, hvor standby strømforbruget kommer til at brage derudaf. Blot fordi du og dine kollegaer ikke får slukket helt for alle lamper og elektriske apparater.

For det hjælper hverken miljøet eller din virksomheds bundlinje, at nogle lamper eller lysstofrør brænder efter lukketid, eller at standby knapperne på pc’ere, printere og produktionsmaskiner lyser hele julen.

Hvad er standby strøm?

Standby strøm er den strøm, som dine elektriske apparater bruger, selvom du har slukket for dem via en fjernbetjening eller via en afbryderknap på selve computeren, printeren eller apparatet. Det bliver derfor ofte kaldt ”spildforbrug”, fordi ingen har glæde af det. Det svarer populært sagt til at fyre for fuglene, for de elektriske apparater bruger strøm og afgiver derved et vist varmespild, alt imens du tror, at der er slukket for dem.

Standby forbruget er stærkt stigende i takt med at vi får flere og flere elektriske apparater – og hvis du samtidig er skødesløs omkring at få slukket helt for dem, så kommer strømregningen i din virksomhed til at stige markant.  

 

Løsningen: Sluk efter dig!

En helt simpel løsning på problemet med et unødvendigt strømforbrug er at du husker at slukke efter dig.

Her er et par helt enkle sparetips, som du med fordel kan bruge før du går på juleferie:

  1.       Husk at du skal slukke på selve stikkontakten for at undgå alt strømforbrug.
  2.       Alternativt kan du vælge at hive hele stikket ud – så er du også sikker på, at brandfarligt udstyr ikke står tændt hele julen.
  3.       Investér i en elspareskinne, som automatisk slukker for strømmen til alle de apparater og lamper, som er tilsluttet den.
  4.       Monter en sluk-alt knap. Så kan sidste medarbejder med et enkelt klik slukke alle installationer tilsluttet denne funktion.

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes af Modstrøm og høre mere om energispareprodukter.

Besøg Modstrøms Klimabutik fyldt med energispareprodukter.