Det gamle køleskab i garagen, glødepæren og udendørslyset er dyrt for vores energiforbrug

Vi er ikke altid bevidste om vores energiforbrug, og mange danske hjem er derfor fyldt med skjulte energirøvere. Et godt eksempel er de gamle køleskabe, som mange af os bruger som fjernlager.

Når vi køber nye hårde hvidevarer, vælger vi ofte en energibesparende A++ model, så der kan tænkes klimavenligt og spares på elregningen samtidig. Men når det nye køleskab er kommet på plads, ryger det gamle ud i garagen eller ned i kælderen, så vi altid har øl på køl og ekstra plads til julemiddagen.

Genbrug af gamle hårde hvidevarer er en dyr løsning

Og det er en dyr løsning. Et gammelt 200 liters køleskab bruger nemlig som tommelfingerregel strøm for cirka 500 kroner årligt. Det kan derfor bedre betale sig at bestille de kolde øl til levering end at bruge gamle køleskabe som barskab. Og for 500 kroner kan vi faktisk få vores flæskesteg eller juleand både tilberedt og leveret!

Grøn fornuft og sund energi
I dag er der mange penge at spare på energiforbruget ved at ændre vores adfærd og udskifte de forældede installationer. Det fortæller Modstrøms direktør, Anders Millgaard:

Hos Modstrøm arbejder vi hver dag for at spare på din energi, fordi den billigste og eneste sande grønne kilowatt-time er den, du ikke bruger. Vi er Danmarks klimabevidste energiselskab, og vores vision er, at bæredygtighed skal kunne betale sig. Vi vil gerne inspirere vores kunder til energibesparelser, fordi vi vil gøre en forskel for både kunderne, klimaet og kloden. Det kalder vi grøn fornuft og sund økonomi.

Spar penge med Modstrøms Sparerejse
Som kunde hos Modstrøm kan vores energivejledere komme med en række konkrete anbefalinger til, hvordan du let og effektivt kommer i gang med energiforbedringer i hjemmet. Det kan eksempelvis være, at du skal en tur på genbrugspladsen med dit gamle køleskab, installere LED-pærer i entreen eller sætte timere på dit udendørslys.

Omkostningerne ved forbedringerne er en investering i fremtidige besparelser og kan automatisk finansieres rentefrit over din elregning hos Modstrøm. Din investering i et billigere og grønnere energiforbrug bliver samtidig minimeret, da dit reducerede energiforbrug typisk dækker samtlige udgifter til forbedringerne.

Det kræver kun to ting at være klimavenlig – du skal være bevist om dit forbrug og gøre det rigtige. Læs mere om, hvordan du kommer i gang med at spare på energien og elregningen her på modstrøm.dk/sparetips