Opnå el-besparelser og grøn strøm med moderne IOT-enheder

Nyere teknologi til hjemmet er ikke blot tiltænkt en lettere og mere bekvem hverdag men kan i stigende grad bruges til optimering og reduktion af f.eks. el- og varmeforbrug.

I denne artikel kigger vi nærmere på de muligheder, du i dag har for at opnå el-besparelser og dermed et grønnere hjem med moderne IOT-enheder.

IOT-enheder er enheder, som er forbundet til nettet, og som man derfor kan kommunikere med og styre uden at have dem fysisk i hånden.

IOT står for Internet Of Things og er således en betegnelse for enheder, som alle er forbundet til internettet. 

I daglig tale kaldes IOT-enheder typisk for ”intelligente” eller ”smarte” ting. Enhederne er IOT, hvis de er forbundet til internettet og dermed kan kommunikere med omverdenen.

Vil du have personlig rådgivning på dit energiforbrug? Så kontakt Modstrøm for en uforpligtende snak med vores energivejledere.

Intelligent varme og strømstyring

Intelligent styring af varmen med smarte termostater i dit hjem er ikke noget nyt, men teknologien er blevet lettere tilgængelig og mere overkommelig i pris de senere år.

Med intelligent styring af varmen i dit hjem kan du både spare på varmeregningen og bidrage til et bedre miljø. Danfoss udvikler f.eks. intelligente termostater, som kan reducere dit varmeforbrug med op til 23%.

Helt konkret kan du nedsætte varmeforbruget i din bolig ved at:

  • Køre ”nat og dag ”-program, der skruer ned for varmen om natten, hvor det er sundt at sove køligt, og skruer op til om morgenen, når du står op.
  • Slukke for varmen i de rum, der ikke bruges. Har du et kontor, som kun bruges i de sene aftentimer, kan termostaterne herinde indstilles til kun at holde rummet varmt i den periode rummet bruges.
  • Slukke for varmen i huset, hvis du ikke kommer hjem samme dag som planlagt.
  • Generelt kun bruge varme, når der er brug for det.

Smarte termostater er også i dag intelligente på den måde, at de kan registrere, når du er hjemme og derved sørge for at få tændt for varmen. De kan typisk stemmestyres ved at kobles til systemer som Apple HomeKit og Amazon Echo.

Du kan ligeledes optimere dit el-forbrug, så du kun bruger strøm, når du har brug for det. 

Her kan du f.eks. anvende ”grønne” stikkontakter. Stikkontakterne slukker for strømmen, så enhederne tilsluttet kontakten ikke bruger strøm på standby.

Spar penge på lyset

Ligesom med varme og strøm kan lyset i din bolig styres og optimeres til din hverdag. Dette kan give en besparelse på elregningen, hvis du tilpasser mængden af lys til dit behov.

Du kan eksempelvis:

  • Anvende lys-indstillinger til specifikke aktiviteter i hjemmet. F.eks. kan du i stuen have en dæmpet belysning, når du ser TV, hvilket naturligt vil spare på strømmen.
  • Indstille lyset til automatisk at slukke, alt efter dit forbrugsmønster.
  • ”Sluk alt lys med ét klik ”-funktionen. Herved undgår du, at lys står tændt hele natten.
  • Du kan også slukke lyset uden at rejse dig fra sofaen. Har du netop sat dig i sofaen for at se en film, men har du glemt at slukke lyset i køkkenet? Så kan du med en app på telefonen slukke lyset i køkkenet helt uden at rejse dig.

Flere muligheder i fremtiden

Der kommer kun flere IOT-muligheder til hele tiden, og der er snart ikke det, du ikke kan styre med en app. Mange af de nye teknologier har potentiale til at opnå besparelser på el, varme og vand, mens andre giver dig muligheden for ekstra komfort og en nemmere hverdag.

Af intelligente teknologier findes blandt andet den intelligente ovn, hvor du kan holde øje med stegen på video, mens du tager dig et bad. 

Køleskabet er også blevet intelligent. Her kan du tage et kig ind i køleskabet fra din app, og se om du skal købe mælk på vejen hjem fra arbejde.

Du kan i dag også styre dine gardiner uden at være hjemme. Har du eksempelvis en lejlighed, der hurtigt bliver meget varm, når solen står direkte ind ad vinduerne, så kan du indstille dine gardiner til at rulle ned, når solen kommer på.

Der findes mange flere spændende teknologier til det intelligente hjem, som du kan gå på opdagelse i, for at forbedre din hverdag.

Krav til IOT-enheder

Overvejer du at investere i nogle af de ovennævnte teknologier, er der visse ting du skal sikre dig, inden du bestiller.

For det første skal dit hjem være udstyret med en stabil og pålidelig bredbåndsforbindelse. 

Jo flere enheder i husstanden, der skal gøre brug af din forbindelse, jo bedre skal den være.

Det er svært at sige præcis, hvor hurtigt dit bredbånd skal være, for at kunne håndtere enhederne i dit hjem. Dog findes der en del guides, som kan rådgive dig, før du køber. Tag et kig på billig-bredbånd.nu, som tilbyder hjælp til blandt andet IOT og valg af bredbånd generelt.

Udover en god forbindelse skal du også have en god dækning i hele huset. Skal du f.eks. holde øje med stegen i ovnen, skal signalet i køkkenet være godt nok til, at ovnen kan kobles på.

Står din router i kælderen, kan det være svært at få forbindelse til køkkenet. Her kan du overveje at installere et mesh-netværk, som sørger for at fordele signalet i hele din bolig.

Vil du ikke investere i et mesh-netværk, kan du gøre følgende for sikre et godt signal i din bolig:

  • Stil routeren frit, så signalet ikke blokeres af en dør eller væg
  • Stil routeren i midten af hjemmet, så alle rum kan nå signalet