Energikilder - Hvilke energiformer driver dit hjem?

Hvilke energikilder er dem, der på sigt vil bidrage til, at den globale temperatur ikke stiger mere end 2°C jf. Parisaftalen fra 2015, og hvilke er på vej til at blive udfaset? Dét samt hvilke energikilder, der til daglig driver vores hjem og industri kan du lære mere om på siden her.

Man kan inddele energikilder ind i 2 siloer: sort energi og grøn energi. De forskellige energikilder, der findes indenfor hver silo, kan du blive klogere på i det følgende. 

Sort energi - Fossile brændstoffer

Energikilderne under sort energi kaldes også for fossile brændstoffer. De primære energikilder indenfor fossile brændstoffer er olie, gas og kul. De er opstået for mere end 100 millioner år siden ved, at døde dyr og planter er blevet presset sammen i jorden over en lang periode, og derved udsat for et enormt tryk. 

I princippet er det samme proces, der vil ske med de døde dyr og planter, der i dag lagres i jorden. Men da processen tager over flere 100 millioner år, er det altså ikke en vedvarende energikilde. 

Det er forudsagt, at olie og naturgasreserverne vil være opbrugt indenfor 40-60 år, hvis forbruget fortsætter som hidtil. For kul er estimatet mindst 200 år.

I dag supplerer gas, olie og kul ca. 80 % af verdens energiforbrug. Det er særligt lande med eksplosiv vækst, som Indien og Kina, der har et stort forbrug af fossile brændstoffer.

Kul

30 % af verdens samlede energiforbrug kommer fra kul (2014).

Kul er den energikilde, der giver det højeste drivgasudslip. 

Der findes områder med kulminer fordelt over hele verden, og der opdages fortsat flere hidtil ukendte kulminer. Derfor er kul den fossile energikilde, der er mest af i verden, og den der forventes at vare i længst tid - nemlig mindst 200 år fra nu. Det er især i Australien, Afrika og Sydamerika, der opdages nye kulminer. De største kendte kulreserver findes i Kina, USA og Rusland.  

Udover at kul ikke er en vedvarende energikilde, afgiver afbrændingen af kul store mængder CO2, der får jordens temperatur til at stige. Derfor er der et enormt dilemma ved brugen af kul, og selv i Danmark kører mange kraftværker stadig i dag på kul. De danske kulkraftværker har dog en forholdsvis ren forbrænding af kul, sammenlignet med de kinesiske og russiske kulkraftværker. 

Olie

33 % af verdens samlede energiforbrug kommer fra olie (2014).

Olie og naturgas er som nævnt opstået ved, at døde organismer, der engang levede i havet som planter og dyr, har ophobet sig på havbunden. Herefter er de rådnet, og blevet omdannet til en tyk væske, der under forrådnelsen har afgivet bobler af gas, der meget senere blev omdannet til olie og naturgas. 

Modsat kul er olie ikke fordelt ligeligt ud over hele verden. Hele 64 % af de største og mest værdifulde oliereserver er nemlig beliggende i Mellemøsten. Asien og Nordamerika er med under 10 % af verdens oliereserver de områder, der er mindst begunstigede med olie. 

Selvom der fortsat påvises nye oliereserver, er verdens olie forudset at løbe tør om ca. 40 år. 

Olie udvindes fra havbunden via forskellige teknikker alt afhængig af, hvordan olien opholder sig under havbunden. Nogle steder ligger den nemt tilgængeligt i lommer, mens den andre steder befinder sig i kalklag. Ifølge Bagom Energi produceres der ca. 90 mio. tønder olie dagligt. En tønde svarer til 158 liter. Denne olie bruges til produktion af benzin, flybrændstof, diesel, fyringsolie, fuelolie og andre produkter. Langt størstedelen af olien bruges altså indenfor transportsektoren.

Naturgas

24 % af verdens samlede energiforbrug kommer fra naturgas (2014).

Naturgas er med 22 % på verdensplan den tredje mest anvendte energikilde efter kul og olie. Naturgas er dannet på samme vis som olie, altså fra havbundens døde organismer. Gassen består hovedsageligt af metan udover ethan, proban og butan. 

Naturgas varierer meget i kvalitet alt afhængig af, hvor gassen er udvundet. Kvaliteten af gassen vurderes ud fra, hvor høj energitætheden er i gassen. Naturgas anses som værende den mest klimavenlige energikilde af de fossile brændstoffer, da den udleder mindre CO2 end de andre fossile brændstoffer. 

De største gasfelter ligger i Rusland (40 %) og Mellemøsten (33 %). Det forventes at verdens gasreserver vil vare i 60 år, hvis nutidens forbrug fortsætter.

Anvendelsen af naturgas bruges hovedsageligt som brændstof til el- og varmeproduktion. 

Grøn energi - Vedvarende energikilder

Kriterierne for grøn energi er, at det udleder minimale mængder CO2, er økonomisk attraktivt og produceres bæredygtigt. For at energi kan produceres bæredygtigt, skal det komme fra vedvarende energikilder, der ikke er begrænsede. 

Der forskes mere i grøn energi end nogensinde før, da det af flere forskere anses som værende den mest afgørende faktor for fremtidens klima. Derfor udvikles teknologierne for udvindelsen af energi fra grønne energiformer med høj hastighed.

Solenergi

Solcelleanlæg fanger solens stråler og omsætter dem til energi. Solceller kan også producere strøm i overskyet vejr, da solens stråler godt kan trænge igennem skyer. Derfor er solenergi en af de grønne energikilder, man spår til at skulle stå for en stor del af verdens samlede energi i fremtiden. 

Solceller kan monteres på hustage både på private boliger og offentlige bygninger. Der bygges også solcelleparker, hvor flere hundrede solceller producerer energi til et større område. 

Solenergi bruges både til opvarmning, elektricitet og køling. Det fungerer godt som supplement til andre energikilder. 

Biogas

Biogas opstår når organisk materiale nedbrydes i et ilt frit miljø med naturlige tarmbakterier, og derefter går i forrådnelse. Det er essentielt at forrådnelsen foregår i et iltfrit miljø, hvilket ofte er lukkede tanke uden ilt. Det materiale man typisk bruger til at producere naturgas er afføring fra landbrugsdyr og organisk affald fra fødevareindustrien. 

Anvendelsen af naturgas går primært til produktion af el og varme i kraftvarmeværker. Udover det anvendes den også som brændstof i biler. 

Vindenergi

Vindenergi opstår når en vindmølles vinger drejes rundt af vinden, og producerer elektricitet. Vingernes omdrejninger får en aksel til at dreje rundt, og disse omdrejninger får en rotor med magneter til at rotere. Tæt på magneterne sidder der spolere med ledninger, og når magneterne passerer disse, sætter de elektronerne i ledningerne i bevægelse. Den strøm der produceres af en vindmølle kaldes vekselstrøm.

Vindmøller er ofte placeret i havet, de såkaldte havvindmøller. Årsagen til dette er, at vinden er kraftigere ude på havet, og jo hurtigere vingerne drejes rundt des mere strøm produceres der. Top-hastigheden for en vindmølle er 250 km/t, målt ved vingernes spids. 

I Europa er vindenergi den grønne energikilde, der producerer mest strøm.

Der forskes meget i, hvordan vindmøller kan optimeres og effektiviseres. Fremtidens havvindmøller er formentlig flydende og dermed mobile, så de placeres der hvor der er mest vind. 

Generelle råd til dig og dit energiforbrug

Når det kommer til energikilder i 2019, er der altså mange former for energi, som driver netop dit hjem. Det gælder alt lige fra opladning af din iPhone til lyset i huset. Derfor kan det være en god ide at gøre sig klog på, hvordan du finder de produkter, som mindsker dit forbrug af strøm. Find en god oplader eller vælg energibesparende lys - eller hvad det ellers må være. Der findes mange råd at hente, og vi står klar, hvis du har spørgsmål.

Bliv kontaktet og få et godt tilbud

Vil du høre mere om, hvordan Modstrøm kan hjælpe dig med din grønne omstilling og reducere dit energiforbrug, så du sparer på din energiregning, samtidig med at du skåner miljøet? Udfyld nedenstående formular og vi vil kontakte dig snarest muligt.

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.